Mange el-opgaver i hjemmet virker umiddelbart simple. Måske skal en lampe hænges op, eller en stikkontakt ser ud til at kunne skiftes hurtigt. Her får du overblik over, hvornår det er nødvendigt at få hjælp fra en elektriker, og hvorfor det i visse tilfælde er vigtigt ikke at tage opgaven på egen hånd.
Indholdsfortegnelse
Hvad må du selv lave?
Dansk lovgivning giver plads til, at du som privatperson må klare enkelte el-opgaver i hjemmet – så længe du ikke ændrer på de faste installationer. Det betyder, at du bl.a. gerne må:
- Udskifte elpærer
- Montere eller afmontere lamper med stikprop
- Udskifte sikringer i eltavlen
- Skifte dæksler på stikkontakter og afbrydere
- Til- og frakoble hårde hvidevarer med stikprop
Alt andet – fx at trække nye kabler, udskiftning af el-tavlen eller tilføje stikkontakter – hører til i kategorien “faste installationer”. Her kræves teknisk viden, og i mange tilfælde er det ikke lovligt at gøre det selv. Foruden at sikre korrekt udførelse, handler det om at undgå fare for elektrisk stød, brand og følgeskader.
Når el-installationen viser tegn på fejl – eller skal ændres
Nogle gange handler det ikke om at tilføje noget nyt, men om at noget i el-installationen ikke længere fungerer, som det bør. Det kan være strøm, der går uden grund, eller apparater der pludselig opfører sig ustabilt. Bagvedliggende problemer i ledninger eller tavler kan føre til større skader – både på installationen og dine elektriske apparater.
Der er også visse faresignaler, du bør reagere på med det samme. Hold særligt øje med:
- Stikkontakter, der bliver unormalt varme
- Sikringer, der springer igen og igen
- Blinkende eller flimrende lys uden synlig årsag
Disse symptomer kan være tegn på slid, overbelastning eller fejl i installationen. Selvom problemerne virker små, kan de udvikle sig på sigt og være med til at starte en brand, hvis de ikke bliver håndteret.
Er du i tvivl?
Det er helt normalt at være usikker på, hvor grænsen går mellem det, man selv må, og det man bør overlade til andre. Hvis du står med en konkret opgave eller spørgsmål til din installation, kan det være en god idé at tage en snak med en fagperson.
Hos Absalon El-teknik arbejder vi med alt fra fejlfinding og el service til nye installationer og tilpasning i forbindelse med ombygning. Vi hjælper gerne med at finde den rette løsning – både når det gælder funktion, sikkerhed og lovgivning.
Kontakt os på telefon 31 11 40 11 eller udfyld vores kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt med et ledigt tidspunkt.